Mål:

Tivoli Frihedens Blomsterfestival er igang fra den 1. juli - 9. august. Her kan de besøgende komme forbi til en smukt oppyntet park fyldt med planter og blomster i alverdens farver. Sidste år havde Tivoli Friheden gjort meget ud af oppyntningen og seværdighederne, men ved at lave nogle enkelte tiltag tror vi på, at Blomsterfestivalen kan få langt større omtale. 

Vi vil have skabt flere steder, hvor man kan stille sig og få taget et billede af sig selv op ad de flotte udsmykninger. Sidste år var der mange smukke steder i Tivoli Friheden, men vi vil  give de besøgende noget, de kan tage billeder med og ikke blot tage billeder af.

Den eneste reelle billedesetting, der var med sidste år, var guldrammen foran blomsterhjertet, og selvom idéen var god, tror vi på, at det kan gøres endnu bedre. 

Ved at skabe flere billedesettings vil
Tivoli Friheden få meget større omtale
på de sociale medier og dermed
tiltrække flere besøgende.


#frihedenblomstrer

#tivolifriheden 

#blomsterfestival

#blomster2020

#visitaarhus

Marsmellow finder 20-30 mikro influenter i alderen 21-35 år, som bliver inviteret i løbet af festivallen.
Influenterne har som minimum 1000 følgere og kommer fra Aarhus og omegn. Mikro influenter har loyale følgere, som oftest stoler på influenten, fordi de er mere relaterbare i forhold til makro- og mega influenter, hvor følgerne oftest ved, at makro influenten får betaling for deres performance på Instagram.

Vi sikrer, at alle influenter har mindst 70% danske følgere og et engagement rate på mindst 3,5%. Tallene er sat højt for at sikre høj kvalitet og for at sikre, at influenternes content når ud til relevante, danske følgere, som kan få vakt deres interesse i Tivoli Friheden.

Marsmellow sørger for al onboarding og aktivering af influenter samt den løbende kontakt. Det kræver mange timers arbejde, og især den indledende kontakt kan være tidskrævende og kan ofte foregå på skæve tidspunkter af døgnet. Efter eventet sørger vi for, at influenterne poster til tiden, og at de overholder alle juridiske krav.

Vi sikrer os også, at influenternes content lever op til jeres forventninger, og derfor får vi altid tilsendt alt content til godkendelse, før det bliver postet online.

Influenter:

+ vores netværk af mikro
og makro influencer

Setting: 

Vi vil først og fremmest skabe en smuk væg, som giver de besøgende lyst til at stille sig op og få taget et billede foran baggrunden. Væggen skal skabe opmærksomhed i parken, og den kan tage udgangspunkt i en plantevæg, som bliver pyntet med lyskæder og blomster i lyse nuancer. Plantevæggen er smuk og utrolig god for både akustikken og indeklimaet, og det stemmer godt overens med Tivoli Frihedens store fokus på miljø og bæredygtighed. Det vil være et unikt og meningsfyldt tiltag, og væggen kan derfor med fordel blive hængende i Tivoli Friheden efter Blomsterfestivalen er afsluttet. 

Den store, smukke svane, der sidste år var placeret i vandet, skal flyttes ind på land, så man kan tage et billede ved siden af den. Det er en skam, at den sidste år var placeret et sted, hvor den ikke rigtig kunne bruges på billeder, for den kommer uden tvivl til at tiltrække stor opmærksomhed på land.


Udover svanen kan der opstilles nogle fine stole eller gynger, som er dekoreret med blomster, som lægger op til, at man kan sætte sig og få taget et billede. Det er også en mulighed at opdele blomsterpynten i farvetemaer rundt om i parken, så det ene område er helt lyserødt, et andet er lyseblåt osv. Det vil give nogle fede billeder at stå i omgivelser fyldt med én flot farve, og de besøgende vil måske endda sørge for at matche deres tøj med en af farverne for at få det perfekte billede.

Vi vil skabe et lokale, som de besøgende gennem sommeren kan holde picnic i. Lokalet skal være fyldt med planter, der pryder både vægge og loft, og der skal pyntes med rosa blomster og lyskæder. Der skal skabes en stemning af en idyllisk sommerhave, hvor de besøgende kan opholde sig med deres venner og familie.