Mål:

Vi vil tiltrække flere unge i alderen 21-35 år og gøre dem opmærksomme på Tivoli Frihedens fede events, som ikke kun er til børn og børnefamilier. Målet er at få de unge til at benytte Tivoli Friheden mere og vise dem, at det er muligt at få en unik oplevelse med sine venner i festlige omgivelser.

Hvert år fra den 30. november - 30. december afholdes “Jul i Tivoli Friheden”. Oppyntningen og stemningen er helt unik, men der er primært fokus på, at det er en oplevelse for familien, hvor børnene kan møde julemanden og høre julebjørnene synge salmer. 

Vi skal gøre de unge opmærksomme på, at julehyggen i Tivoli Friheden ikke kun er til dem, der har børn, men også til dem, der gerne vil se de smukke julelys med deres kæreste, og til dem, der gerne vil drikke en varm kakao med deres bedste veninde.


Event:

#tivolifriheden

For at tiltrække flere unge til jul i Tivoli Friheden vil vi i løbet af decembermåned afholde nogle forskellige events, som er henvendt til unge over 18. Til hvert af disse events vil vi invitere 10-20 influenter, som skal sprede julestemningen med deres følgere på Instagram og hjælpe med at tiltrække flere unge besøgende.


#tivolifriheden

#julifriheden

#christmas

#xmas

#visitaarhus

Julefrokost

EVENT:

Der findes ingen december uden julefrokoster, og derfor vil vi den første fredag i december skyde julen igang med en julefrokost i Tivoli Friheden. Vi inviterer 20 influenter og giver dem mulighed for at tage en ven eller veninde med, og derudover skal der være åbent for alle andre besøgende i parken. Ved at afholde eventet i starten af december kan vi få kickstartet juletemaet og få spredt budskabet om, at Jul i Tivoli Friheden er startet. 

De deltagende bliver inviteret ind i parken om aftenen, hvor de kan opleve den hyggelige julestemning med deres venner og andre unge. Julefrokosten skal foregå indendørs, men det er vigtigt, at influenterne også får mulighed for at gå rundt i parken og opleve stemningen og lysene, da vi netop gerne vil have, at der bliver taget en masse gode billeder af den fine oppyntning. 

Når influenterne har været rundt i parken starter julefrokosten, hvor der skal være mulighed for at spise klassiske julesnacks, høre festlig julemusik, spille pakkeleg, drikke gløgg og hygge sig med sine venner.

Hvem kunne ikke tænke sig at være deltager i Julebagedysten for én dag?
Julen handler i høj grad om julebag, og derfor vil vi afholde et bageevent, hvor vores inviterede influenter samt en række unge besøgende kan få muligheden for at få en sjov og lærerig bageundervisning. Eventet skal ligge midt i december, så influenternes følgere kan få en reminder om, at jul i Tivoli Friheden fortsat er igang, og så de følgere, der endnu ikke er opmærksomme på det, kan blive oplyst om det, inden det er for sent.

Vi inviterer en dygtig macro influent til at afholde bageeventet og til at sætte rammerne for en hyggelig dag. 


Julebagning:

Setting:

#tivolifriheden

Vi skal sørge for, at settingen i Tivoli Friheden bliver så Instagram-venligt som muligt, da dette gør, at alle - ikke blot influenterne - bliver inspireret og får lyst til at tage billeder og dele på Instagram.

Der kan opstilles en stor væg, som er pyntet med julekugler, julelys og smukke farver, som gør sig perfekt som baggrund til årets julebillede. Hvad end man kommer med sin ven, kæreste eller bare vil have taget et fint billede af sig selv, kan dette gøres op ad den smukt pyntede væg, som uden tvivl vil skabe opmærksomhed i Tivoli Friheden.

Udover billedvæggen vil vi hænge en stor mistelten op, hvor kærestepar kan stille sig under og få taget et romantisk parbillede. Dette vil være et perfekt tiltag til at tiltrække målgruppen, og især de unge Instagrampiger vil få lyst til at hive kæresten med derind og få foreviget et kys under misteltenen. 

Ved at lave nogle specifikke settings kan vi skabe et kendetegn på Instagram og tiltrække flere, som også gerne selv vil have taget et fint julebillede. Det er også oplagt at opfordre folk til at dele deres billede på Instagram med et bestemt hashtag, som tilknytter sig til netop dén setting. 

Marsmellow finder 20-30 mikro influenter i alderen 21-35 år, som bliver inviteret til Tivoli Frihedens juleevents. Influenterne har som minimum 1000 følgere og kommer fra Aarhus og omegn. Udover disse finder vi én macro influent, som kan stå for bageeventet. Macro influenten har som minimum 10.000 følgere.


Vi sikrer, at alle influenter har mindst 70% danske følgere og en engagement rate på mindst 3,5%. Tallene er sat højt for at sikre høj kvalitet og for at sikre, at influenternes content når ud til relevante, danske følgere, som kan få vakt deres interesse i Tivoli Friheden. 

Marsmellow sørger for al onboarding og aktivering af influenter samt den løbende kontakt. Det kræver mange timers arbejde, og især den indledende kontakt kan være tidskrævende og kan ofte foregå på skæve tidspunkter af døgnet. Efter eventet sørger vi for, at influenterne poster til tiden, og at de overholder alle juridiske krav. Vi sikrer os også, at influenternes content lever op til jeres forventninger, og derfor får vi altid tilsendt alt content til godkendelse, før det bliver postet online.

Influenter:

+ vores netværk af mikro
og makro influencer

Resultater:

Ved at bruge fx 25 influenter, som i gennemsnit har 3000 følgere, kan vi forvente et reach på 75.000. Ved at indsætte hashtags på alle posts, når I endnu længere ud.

Vi forventer et samlet engagement rate på mindst 3-5%, baseret på influenternes individuelle engagement rate. 

Tivoli Friheden får rettighederne til alt content, som må bruges på alle jeres platforme.